ROT AWAY er et helt nyt tag på den danske metal-og hardcore scene. Deres lyd beskrives som en hyldest til old school metal, kombineret med den skandinaviske “Blackend” Hardcore, der har floreret i de sidste par år, med navne som Grieved, Hexis, No Omega, Svalbard, Totem Skin mm. Under bæltet.
Trods ROT AWAYs korte levetid, har de erfarne medlemmer været en del af den københavnske musikscene i mange år. Med tidligere medlemmer fra Scarred By Beauty, Hexis, Evra, Northern Blues, er der lagt op til hårdtslående og intime koncerter.
I slut juli går de i studiet for at indspille deres første album, som forventes at udkomme i slutningen af 2020.