Den aarhusianske popkomet Kaizer udgav 9. april 2021 sin debut-EP Crying Like a Rose og manifesterede endnu engang sin vej mod stjernerne med sin særlige punkede og eksperimenterende pop-lyd.
Kaizers produktioner hviner og hyler os ind i ørene, mens hendes tekstunivers genspejler en lang række af litteraturens myter og fortællinger om monstre, samfundsstrukturer og det at blive voksen i en forvirrende verden:
Kaizer arbejder i spændingsfeltet mellem eksperimenterende, elektronisk popmusik og en visuel performativ maximalisme. Crying Like a Rose er popmusik til fremtiden, og Kaizers punkede tilgang til musikken bryder med konventioner og forestillinger om skandinavisk pop-tradition. På debut-EP’en forener Kaizer den mørke, dystre lydkunst med svævende og catchy pop-melodier i en musikalsk undersøgelse af samtidens mørke sider og samfundets pres på den enkelte. De indre monstre og en ungdomsgenerations higen efter perfektion og anerkendelse står i centrum, når Kaizer tager hovedspring ind i et skævt, skingert og provokerende lydunivers på debut-EP’en.
Crying Like a Rose er skrevet, komponeret og produceret af Kaizer selv og er kulminationen af halvandet års kreativ soul searching og udforskning af popmusikkens grænser. I Kaizers produktioner er vokalen også en essentiel del af instrumenteringen, og korstemmer og vokal har fået en tur gennem Kaizers monstrøse maskine. Vokalen er ikke kun en separat melodi oven på produktionen, men udgør en definerende del af selve produktionen. “Jeg har arbejdet meget med sprængning og nedbrydning af min vokal for at gøre den til en vigtig del af selve lydbilledet. Nærmest hele EP’en er lavet hjemme i min stue (hej 2020), og min stemme var et af de værktøjer, som jeg havde til rådighed sammen med en sample-pack af forskellige lyde, jeg har optaget på min telefon gennem årene. Jeg finder min lyd ved at smadre og distorte det hele: noget lyder måske som trommer, men er i virkeligheden mig, der råber ind i en gammel iphone.”
