SIMEÔN

SIMEÔN tager os helt ind til det rå, det sårbare og til den kaotiske, autentiske grobund for lyrikken.

Pakket sirligt ind i hårdslående komplekse beats og ambitiøs relaterbar lyrik, serverer SIMEÔN tracks der går flere spadestik dybere. Han har noget på hjerte. Noget på spil.

Musikken vil noget mere. Give noget tilbage. Den tør stille sig op, ærligt og uden filter. Ufortrødent. SIMEÔN er nærværende, reflekterende og tager os med på indre rejser I udvikling, afvikling, opgør og afmagt. Han kan ikke lade være. Musikken er den ventil der forhindrer at ballonen brister. Gennem brutale beretninger fra sin fortid, hører vi genklangen af misbrug, tungsind og efterdønningerne af livets vilkår. Side om side med party tracks, gode vibes, filosofi og fablerier.

Det er terapi. For SIMEÔN. For os andre, en opsang om at give plads til det uskønne. 

Musikken opstår i et intuitivt samspil med producer Lasse Joen Sørensen og Simon Dyrberg der tidligere har arbejdet med navne som Kesi, Emil Kruse og Benjamin Hav mfl. 

Lasse har SIMEÔN kendt og lavet musik med fra de to var unge skoledrenge. Nu er samarbejdet genopstået i et virvar af erfaringer, indsigt og passion. Lasse evner at skabe det tonesættende musiske rum til Simeons fragmenterede lyriske fortællinger, og sammen udfordrer de os lyttere, og appellerer til at (mainstream) dansk rap stepper sit game up.